Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Ung stork er strandet på Bornholm
Solskinsøen har fået sjælden gæst på besøg
Læs mere

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Redningsaktion for storke i lufthavn

Kastrup lufthavn har fået uønskede gæster

 
 
 
 
Lagt på Storkene.dk den 17. oktober 2012
 
 
 
 
 
Uønskede "flyvere" lander i Kastrup Lufthavn
 
Normalt beder man om tilladelse til at lande i en lufthavn. Og får man den, kan man godt lande. Men sådan er det ikke for de tre "flyvere", som hver morgen tager sig den frihed at lande - helt uden tilladelse.
 
Det er da heller ikke helt almindelig passagerfly der er tale om, men tre hvide storke, der har fundet ud af, at græsarealerne ved en start- og landingsbanerne udgør et veritabelt tag-selv bord af mosegrise og mus. Og det benytter de sig af!
 
Storkene ankom til Dragør lørdag eftermiddag og samme aften slog de sig første gang ned på hustagene på hovedgaden i Dragør. Dagtimerne bliver dog ikke tilbragt på tagene i byen. Så snart dagen gryr sætter storkene kursen hen mod det indhegnede areal ved startbanen i lufthavnen.
 
 
 
De tre storke spankulerer her op ad startbanen i Kastrup Lufthavn.
(Foto: Mogens Hansen)
 
 
Det er dog ikke noget man er særligt trygge ved i Københavns Lufthavn. Man har forsøgt at skræmme storkene væk med gaspistoler, laserlys og vandkanoner. Og lige lidt hjælper det. Storkene bliver på stedet og udgør dermed en sikkerhedsrisiko for flytrafikken ind og ud af lufthavnen.
 
Derfor iværksættes der nu en "redningsaktion", der skal få storkene permanent ud af lufthavnsområdet. Aktionen gennemføres den 17. oktober i samarbejde med folk fra det skånske storkeprojekt, hvor to af storkene kommer fra. Storkene vil blive forsøgt bedøvet med sovemedicin gemt i kyllinger. Disse bliver udlagt på området hvor storkene fouragerer. Spiser de kyllingerne, vil de blive sløve og kan så indfanges.
 
Lykkes denne aktion ikke, så vil der torsdag blive gennemført en plan B. Der bliver opsat et såkaldt "skydenet", som bliver skudt over storkene under deres fouragering.
 
De to ungstorke vil blive transporteret tilbage til Skåne. Den adulte stork, der ikke er ringmærket, vil blive transporteret til Lov ved Næstved, hvor en større gruppe storke har samlet sig.
 
Historien opdateres!
 
Opdateret den 17-10 kl. 23.00
Lykkelig slutning - de to af storkene er tilbage på reden i Skåne!
 
Sent på eftermiddagen landede først en af ungstorkene, senere den umærkede stork, på gården hos Berith Cavallin i Stänkelösa i Skåne. Aktionen med at bedøve storkene mislykkedes, men heldigvis lettede storkene selv og kredsede hastigt mod nordøst.
 
Man kan nu blot håbe på, at storkene ikke lægger vejen forbi Kastrup Lufthavn igen, så man undgår den forstyrrelse  storkene giver for de landende og startende fly.
 
 
 
Mere information følger her på Storkene.dk
 
 


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex