Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Fisk til storkepar

Mad til døren service til Smedagers nye storkepar

 
 

Lagt på Storkene.dk den 9. maj 2012





Hjælp fra Aqua og Givskud Dyrepark

Tilbage i 1978, fik et storkepar, der boede i Rudbøl, helt sensationelt 6 unger på vingerne. At de formåede at få så mange unger på vingerne, skyldtes ene og alene, at de havde slået sig ned hos den storkeglade og gavmilde fisker, Fritz Nielsen. Storkene var fuldstændig fortrolige med ham, og de vidste, at når han viste sig, så vankede der godbidder i form af fisk han havde fanget til dem. Og uden denne hjælp, ville storkeparret ikke have været så produktive.

I Smedager i Sønderjylland, hvor storkeparret om godt tre uger forventes at få storkeunger, er der nu en lignende løsning på vej.

Det er AQUA i Silkeborg og Givskud Dyrepark, der har slået sig sammen og via Storkene.dk har doneret en stor portion fisk til storkeparret i det Sønderjyske.
 
Det er dette vi skal undgå i år - storkeungedød!
(Foto: Linny Lindegård)


Det er langt fra sikkert, at der bliver brug for foderhjælpen. Området ved Smedager er langt bedre for storke end det område ved Hjemsted ved Skærbæk, hvor et storkepar sidste år havde fiasko med deres yngel. Men for at undgå enhver tvivl om, at der kommer storkeunger på vingerne i år, så giver vi gerne storkeparret, der er førstegangsynglende, en kærkommen hjælpende hånd. Og i modsætning til sidste år, hvor hjælpen kom for sent, har storkeparret allerede nu fundet ud af, at der der vanker mad. Han-storken har nemlig været på gården siden november 2011 og er gennem vinteren blevet fodret på gården.

En fryser med fisk ankommer til Smedager lørdag og så vil tiden vise, om storkene er interesserede i den fornemme madservice.

 

Plan om paddevandhuller

Storkene.dk hjælper gerne storkepar til at få flere unger på vingerne her og nu, ved udlægning af fisk som storkeføde. Men den langsigtede strategi er nu engang, at storkene skal klare sig selv. Derfor vil Storkene.dk snart tage initiativ til, at man optimerer de naturlige fødemuligheder i nærheden af de beboede storkereder.
 
Storken "Johan Karlsson" i Smedager, spankulerer på den smukke mælkebøtte-eng ved reden.
(Foto: Hans Skov)
 
Både hos storkeparrene i Gundsølille ved Roskilde og i Smedager i Sønderjylland, er det faktisk muligt at forbedre de i forvejen forholdsvis gode fourageringsområder. Bestyrelsesmedlem i Storkene.dk, biologen Kåre Fog, der er den førende paddeekspert i Danmark, ønsker at man etablerer paddevandhuller tæt på storkerederne. Og det skal vel og mærke være vandhuller for padder – og ikke fisk. Fisk spiser nemlig paddernes æg og yngel.

Meningen er, at paddevandhullerne skal fungere som et ekstra spisekammer for storkene. Og selv om det går ud over padderne, der er et af de vigtigste fødeemner for storke, så er Kåre Fog ikke ked af at det netop er padderne der kommer til at hjælpe storken frem. For hvor der er mange storke, der er der også mange frøer.
 
Frøer er en af storkenes livretter. Og dem vil vi gerne have flere af.
 
Ifølge Kåre Fog, skal man tænke sig godt om når man anlægger et paddevandhul.

“Hvad storken har brug for, er vandhuller der giver en meget stor bestand af de almindelige arter af frøer. Det opnår man ved at vandhullerne er store, flade og lavvandede, og jævnligt tørrer ud i sensommeren. De skal helst være afgræssede eller på anden made plejede, sådan at de ikke gror til” siger Kåre Fog.  Og så skal det være usprøjtede og helst udyrkede omgivelser.

Kåre Fog tilføjer, at det kræver en særlig finfølelse at skabe vandhuller af denne type, og derfor er der brug for erfarne folk der kan skabe netop de typer af vandhuller. Ofte får man det bedste resultat ved at afbryde drænene i eksisterende lavninger; og det kræver naturligvis velvilje fra lodsejerne.

 

Hjælp os med at hjælpe storken

Men vores plan koster naturligvis penge. Og da penge ikke er noget der hænger på træerne, så har vi brug for flere medlemmer, der ligesom os, ønsker at støtte storken og dens leveområder. Derfor opfordrer vi til at man melder sig ind i Storkene.dk. Det koster ganske lidt, men er man mange nok, så gør det en stor forskel. Alternativt er man naturligvis velkommen til at give os en donation, og på den måde støtte os og vores projekt.
 
Meld dig ind i Storkene.dk her

 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex