Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Så er der jyske storkeæg i reden

Storkeparret i Smedager forsøger sig med yngel


 
 

Lagt på Storkene.dk den 6. maj 2012


 
Krydser fingre for storkeparret
 
Så er der igen lagt sjældne jyske storke-æg. Det er storkeparret i Smedager i Sønderjylland, der bor hos Benny Appel og Birgit Johanssen, der netop har indledt rugning på de 3-6 æg. Hannen har overvintret i byen, mens  hunnen, der ikke er ringmærket, ankom den 25. april.
 
 
Annika og Johan Karlsson. Nu har Annika lagt sig, og manden bygger videre på reden.
(Foto: Birgit Johannsen)
 

Storkene.dk krydser vi fingre. Og går alt planmæssigt, så er der storkeunger i reden i Smedager i starten af juni, der forhåbentlig gerne skulle ringmærkes omkring den 1. juli. Ikke siden 2004 har der været et succesfuldt ynglende storkepar i Jylland. Det var da storkeparrene i Ribe By og i Vegger i Himmerland, havde succes med at få unger på vingerne. Men siden da har der ikke været jyske storkeunger. Kun i Roskilde Kommune på Sjælland, har der siden 2004 næsten hvert år været udfløjne storkeunger. Her er der allerede storkeunger, som ringmærkes den 25. maj.

I 2011 håbede man ellers at der igen ville komme ung-storke på vingerne, da et storkepar slog sig ned og rugede i Skærbæk i Sydvestjylland. Men parret var ungt og fødegrundlaget ikke af det bedste. Derfor døde alle storkeungerne.

Men også i Smedager er storkeparret ungt. I alle tilfælde har hannen ikke tidligere haft unger og hunnens herkomst og alder kender vi intet til.  Men skulle der igen vise sig problemer med at finde føde for storkeparret, så er Storkene.dk dog klar med nødhjælp. Det må nemlig ikke være for tørt når ungerne kommer til verden. Sker det, at jorden er hård og tør, er det svært at finde de orme der er livsvigtige det første stykke tid. Et storkepar med unger i reden skal bruge ca. 500 kg. føde for at få kuldet på vingerne. Og det er ganske meget slæb for to storke. 
 
 
I Smedager tror man nu på storken
 
I Smedager er der lørdag den 5. maj opsat en storkerede mere. For nu er man for alvor begyndt at tro på storken. Den nye rede står på en pæl lidt øst for Smedager på Rebbølvej 45. Tiden vil vise, om også denne rede skal blive beboet. Flere storke har nemlig været forbi parret i Smedager for at prøve at overtage reden her. Og skulle de komme forbi her igen, så er der nu en fiks og færdig bolig til dem.
 
 
Storkereden fyldes med spaghnum og halm.
(Foto: Randi Frederiksen)
 
 
Smukt ser det ud! Hvem kan sige nej til sådan en udsigt udover de grønne enge.
(Foto: Randi Frederiksen)
 
 

Er du interesseret i at se hvordan en storkerede skal opbygges og opsættes, så kan det anbefales at se med på DR 1 onsdag den 9. maj kl. 20.30, hvor Søren Ryge viser sin nye storkerede frem. Storkereden er doneret af Storkene.dk, og opbygget af Hans Skov.



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex