Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Så er storkemotorvejen åbnet

Storkene strømmer endelig mod Danmark

 
 
 

Lagt på Storkene.dk den 16. april 2012


For en god måned siden kom den første stork til Danmark. Det var den stork der midlertidig landede i en storkerede i Stenløse. Men siden har det været meget småt med ankomster af de trækkende storke.
 
Næstformand i Storkene.dk Lars Juel Sørensen, der selv er den stolte ejer af en storkerede på sin gård ved Lynge, var ved at blive noget mismodig. Men nu sker der endelig noget, for flere storke er på vej nordover.
 
Første stork på Als
 
Fredag i forrige uge ankom en stork til Als, hvor den slog sig ned ved Svenstrup og fouragerede. Storken her er en ungfugl fra Skåne fra 2011, der er på vej nordpå efter at have overvintret i de varme lande. Den var med i det største storketræk over Danmark i mindst 50 år, hvor op imod 100 storke trak over Sjælland og Lolland i midten af august 2011.
 
I løbet af weekenden kom der yderligere 3-6 storke til. 2 storke er set ved Skagen, mens 3 storke er set i Lille Vildmose. 2 storke er i dag observeret fouragerende i Gudenådalen, lige uden for Randers. Og netop Randers, der indtil 90´erne har været en såkaldt ”storkeby”, håber man at byens storkerede på Helligåndskirken igen kan bliver vært for et storkepar.
 
Storken på Als ses her på den grønne og våde eng ved Svenstrup.
(Foto: Per Franson)
 
I Vinderslev mellem Viborg og Silkeborg gjorde en familie store øjne, da en stork gik rundt i deres carport. Hvad den lavede der, melder historien ikke noget om, men den var væk efter nogle timer.

Tæt på Odense er de også set en stork, noget der ellers sjældent sker på disse kanter. Sidste år var et ungt umodent storkepar dog, i det meste af maj og juni, på den skønne ø i midten af Danmark. De byggede dog ikke rede og forduftede i juli måned.

I Smedeager ved Bolderslev i Sønderjylland, venter han-storken Karlsson meget spændt i reden. Familien, der huser storken og reden, håber at man kan være med til at give Danmark endnu et storkepar. Storkehannen gør sit til at gøre sig interessant og værner om sin rede. Han knebrer så snart der er noget ”spændende” på himlen over Smedeager. Og ikke langt derfra, vrimler det med storke.
 
Mange storke i Bergenhusen
I storkelandsbyen Bergenhusen i Slesvig Holsten, blot 50 km. fra grænsen, fortæller den lokale storkeekspert Jörg Heyna, at man allerede her i midten af april, kan tælle hele 14 par storke. Det er ganske mange, årstiden taget i betragtning, og tegner billedet af en ganske fornuftig start på storkesæsonen. I Hollingstedt yngler 3 storkepar. Det ene af byens storkepar, er hunnen i parret en gammel dansk stork fra Ribe. Den er udruget i 1994 og har dermed en betragtelig alder. Hunstorken har i flere år ynglet syd for grænsen.
 
 
Storkepar i Bergenhusen - her er 14 par allerede.
(Foto: Søren Nancke)

I Gundsølille ved Roskilde er der stilhed før stormen. Søndag rugede storkemor Ida på reden, mens storkefar var ude at finde føde. Men om bare 14 dage går det løs. For så klækker de 3-5 æg, der blev lagt i dagene op til påsken, og roen i reden bliver afløst af hektisk aktivitet, hvor storkeforældrene flyver til og fra reden med føde til de små forslugne unger.

Spændende bliver det, om Danmark skal have flere storkepar i år. Med de gode takter så tidligt på  sæsonen, er det ikke umuligt. Skæringsdatoen for dannelsen af ynglende succesfulde storkepar er omkring den 20. maj, hvilket er en god måned ude i fremtiden.
 
Til dem med storkereder kan vi kun sige - hold øje med dem - hvem ved om der kommer flotte majestætlige gæster.

Følg med her på Storkene.dk



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex