Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Storkeunger på vej i Jylland og mulig sensation på Sjælland
Glæde i både Sønderjylland og på Midtsjælland!
Læs mere

Giv agt - STORKE på vejen!
Danmarks eneste ”storke advarselsskilte” opstilles i Aabenraa Kommune
Læs mere

Sønderjylland har igen ynglende storke
Storkeparret i Smedager er gendannet
Læs mere

Udsigt til flere storkepar i 2017
Ikke mindst Sønderjylland kan se frem til fordobling af storkepar
Læs mere

Fire beboede storkereder i Danmark
To nye beboede reder i Viborg er en sensation
Læs mere

Storketur - Bei der Elbe
Mød forsommeren og storken i det østlige Tyskland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

DMI: Foråret er på vej – Storkene.dk: Det samme er storken

Trækfuglene er på vej mod nord – de første storke er kommet til Slesvig Holsten

 
 
 
 
Lagt på Storkene den 21. februar 2012
 
 
 
 

Det lader sig ikke længere skjule. Dagene er unægtelig blevet meget længere og termometret viser ifølge DMI snart tocifrede varmegrader. Foråret nærmer sig og om blot en uge, når vi skriver den 1. marts, starter det kalendermæssige forår.

En af de vigtigste forårsbebudere er også på vej – nemlig bebuderne over dem alle – storken. De første storke er faktisk allerede kommet til vores breddegrader. Det er Slesvig Holsten, der i denne uge har fået har kunnet meddele, at man nu har fået 4 storke tilbage i området.  Det er dog tale om storke, der har overvintret i nærområdet.
 
Storken på reden i Hollingstedt i Slesvig Holsten
(Foto: Volker Steinhagen)
 
Men i Afrika har storkene også sat sig i bevægelse og er startet på det nordgående træk. Og i Spanien, hvor 20-30.000 hvide storke overvintrer, kan man også melde om storke der rykker mod nord. Og her har vi faktisk fået en melding, der glæder os på Storkene.dk.
 
Danske storke på ferie i Spanien
To af storkeparret Ida og Emils unger, er blevet observeret her. Der er tale om storken Thor med ringnummer 1A98, der er den eneste overlevende danske storkeunge fra 2011. Thors søskende, Freja og Odin, blev dræbt ved sammenstød med el-ledninger før de forlod Danmark i sensommeren 2011.  Thor er set ved Girona i det nordøstlige Spanien den 19. februar. Det er ca. 1640 km. fra fødereden i Gundsølille ved Roskilde.

En anden genmelding fra Spanien gælder storken Astrid fra 2004, der har ringnummer 1A84. Storken er observeret øst for Madrid. Det er godt 2050 km fra fødereden.

 

Astrid er lidt af en overlever og har vist sig at være en dame der ikke giver op så let. I sit første leveår – på returtrækket fra vinterkvarteret, overlevede storken et voldsomt sammenstød med nogle højspændingsledninger i Frankrig. Og efter en tur på en plejestation i foråret 2005, hvor storken formodentlig var på vej nordpå på forårstræk. Efter en tur på en plejestation kom hun sig dog så meget, at hun i løbet af efteråret kunne sættes ud i det fri igen.

 

I Gundsølille ved Roskilde er der også en stemning af forår. Her er det stedlige storkepar kommet i forårshumør og vil om et par uger gå i gang med endnu en ynglesæson og forhåbentlig sikre endnu et kuld danske storkeunger.
 
 
 
Om storkefar Emil danser af glæde vides ikke. Men mon ikke han nyder de første solstråler?
(Foto: Steen Vikke)
 

 

Danmark har i den forgangne vinter været vært for tre overvintrende storke. Det er tre skånske storke, der har slået sig ned på tre forskellige lokaliteter i Sønderjylland, på Agersø i Storebælt og ved Veksø vest for København. Alle storkene har klaret sig fint igennem vinteren og kun de sidste 4 uger, har der været virkelig været brug for ekstra foder. De kommende par uger vil vise, om også disse storke vælger at bryde op, eller om de bliver i Danmark.

 

En ting er dog sikkert – vinteren lakker mod enden og en ny ynglesæson for vores fugle står for døren.
 
Følg med hos storkene i Slesvig Holsten på Jörg Heynas spændende side her: http://stoercheimnorden.jimdo.com/
 


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex