Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storken Oskar fik sin bolig

Dermed har alle de overvintrende storke fået en rede

 
 
Lagt på Storkene.dk den 6. februar 2012
 
 
Storken i Veksø har fået sig en soveplads

Storken Oskar, der har opholdt sig i Veksø vest for København siden før jul, har som den sidste af de overvintrende storke i Danmark, fået sig en bolig. Og der gik ikke længe inden storken fra reden kom op til den blev taget i brug.

 
Reden sikrer storken mod ræven

Og at det var vigtigt, at storken fik en rede, vidner flere beretninger fra forbipasserende om. De har nemlig observeret at storken om natten havde den meget dårlige vane at overnatte på den bare mark. Og det er der jo i sig selv ikke noget farligt i. Det farlige for storken bestod i, at den ved at stå der om natten, var meget udsat for at blive til natmad for ”Mikkel Ræv”.

Derfor besluttede Storkene.dk sig for, at hjælpe Tue Møller, der har ejendommen hvor storken har opholdt sig, med at få etableret en storkerede i baghaven. Reden er placeret på en pæl lige ud til det Veksø Mose lige ved Veksø Renden. Og da jorden viste sig at være fuldstændig sumpet, blev opgaven meget besværlig og kun med professionel entreprenørhjælp kom reden op. Byggeprojektet tog dog hele to dage.

Og allerede inden reden kom op, var storken forbi for at se på byggeprojektet. Den stod og så på den halvfærdige rede og undrede sig sikkert over, at det tog så lang tid.
 
Storken Oskar får sig lidt mad i Tue Møllers have (Foto: Lars Møller Hansen)
 

Men reden kom langt om længe op og allerede to dage efter var storken på reden. Og dermed fri for de farer der lurer om natten nede på jorden.

 
Nysgerrig og sulten stork

Tue Møller har nu hver dag ansvaret for at passe storken. Han fortæller, at Oskar står om morgenen helt oppe ved huset og venter på ham.

”Jeg har oplevet at han stod lige udenfor huset om morgenen og ligesom bare har ventet på at jeg stod op og give ham hans morgenmad” siger Tue Møller.

Tue Møller og hans familie, er nu en af er fire danske familier, der har den meget store fornøjelse at passe på de overvintrende storke. Og med de rekordlave temperaturer vi har oplevet i den forgangne uge, er det ligeledes en meget vigtig opgave.

Om ganske få uger vil det vise sig, om storkene i Sønderjylland, på Agersø og i Veksø, vil blive i Danmark eller om de vil bryde op og flyve tilbage til Skåne. Kun et er sikkert – storkeparret i Gundsølille, vil med sikkerhed blive og yngle i Danmark.
 
Man starter med et hul - boret af den lokale entreprenør Bjørn (Foto: Kåre Fog)
 
Trods knokleri var der plads til et smil hos alle. (Foto: Kåre Fog)
 
Og tilsidst kom pælen op. Og Tue Møller kan nu bare vente på storken (Foto: Kåre Fog)
 
Og her er så "kronen på værket". Storken Oskar er nu på reden og det hårde slid er glemt.
(Foto: Carsten Reimer)
 
 
Oskar nyder synet udover ådalen. (Foto: Lars Møller Jensen)
 
Er der noget at sige til, at man kalder storken for den smukkeste flyver af dem alle?
(Foto: Lars Møller Jensen)
 
Og bare 4 km. fra Veksø står står storkeparret Ida og Emil og venter på forårets komme.
(Foto: Carsten Reimer)
 


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex