Anskudt stork, der måtte aflives da den ikke kunne reddes.
(Foto: Birdlife Malta)
Politiet var dog så heldige, at de kunne pågribe to af jægerne på fersk gerning. Den en stod med sit trofæ i hånden – en død stork – og sit gevær. Den anden blev observeret mens han sigtede direkte mod en storkeflok, der fløj over ham i stor højde. Trods højden fik han dog skudt og næste dag fandt man en død stork i området. Man sigtede derfor manden for drabet på storken.
Mens man tidligere har idømt meget milde straffe til de maltesiske jægere, var drabet på de hvide storke dråben der fik bægeret til at flyde over. Historien er nemlig gået verden rundt og myndighederne har frygtet, at historien ville skade landets omdømme og ikke mindst den givtige turistindustri.
Den ene af jægerne blev idømt 2 års ubetinget fængsel, uden mulighed for prøveløsladelse samt en bøde på 9000 euro. Den anden fik 1 års ubetinget fængsel samt en bøde på 5000 euro. Begge jægere fik inddraget deres jagttegn permanent samt beslagt deres våben, der tilmed var ulovlige.
Med denne dom har de maltesiske myndigheder nu endelig vist tænder og vil nu tilsyneladende efterleve de internationale konventioner.
Her på Storkene.dk glæder vi os, sammen med mange andre organisationer, over dommen, der nu gør det meget svært at være jæger på Malta.
"Jeg er helt sikker på, at de maltesiske jægere nu vil tænke sig om en ekstra gang, inden de retter sigtet mod en truet fugl. Dommen kan virke meget streng, men det har vist sig absolut nødvendigt med en strengere strafferamme for denne meget usmagelig og bizarre jagtform" siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk
Se eksempler på nedlagte fredede fugle på Malta her!