Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Nødhjælp til storkepar

Storkeparret i Skærbæk får leveret mad

 
 
 
 
 
 

Lagt på Storkene.dk den 22. juni 2011

 
 
Gør alt for at undgå en tragedie i storkefamilien
 

Sidst et storkepar ynglede i Sønderjylland var i Rudbøl tilbage i 2006. Og dengang gik det helt galt. Storkeparret formåede ikke at finde føde nok til ungerne, som alle døde før de skulle ringmærkes – og storkeparret forsvandt for aldrig at komme tilbage igen.

For at undgå en gentagelse af familietragedien, vil det nyetablerede storkepar i Skærbæk, der har unger i reden, nu blive fodret. Det bliver serviceleder Brian Vind fra Hjemsted Oldtidspark, hvor storkeparret har valgt at yngle i den opsatte storkerede, der kommer til at agere hjælper for storkeparret.
 
Storkeparret i Skærbæk ses her på reden. (Foto: Lone Lemvigh)
 

”Vi er nødt til at hjælpe de storke der slår sig ned ved områder hvor fødeforholdene ikke er optimale. Gør vi ikke det, risikerer man, at de storkeunger der skulle komme på vingerne, bliver nogen skravl, der ikke er stærke nok til at klare rejsen mod syd. Og i værste fald kommer der ingen unger på vingerne og storkeparret vil forsvinde for altid” siger formand Jess Frederiksen fra Storkene.dk. Foreningen vil nu, sammen med serviceleder Brian Vind, sætte system i fodringen af storkeparret.

Brian Vind har igennem den forløbne uge, observeret om den føde han lagde til storkene, nu også blev spist af storkene og ikke af krager og ræve. Brian udlagde sand omkring stedet hvor de daggamle kyllinger blev lagt og sporene i sandet viste, at det var storkene der guffede kyllingerne i sig. Derfor vil der nu blive leveret en fryser med supplerende føde, så storkene og deres unger, ikke kommer til at lide nød.

Om ca. 3 uger kan man så forhåbentlig ringmærke 2-3 sunde og raske jyske storkeunger. De første i Jylland siden 2004, hvor der fløj unger af reden i både Vegger i Himmerland og Ribe i Sønderjylland.

 
Hjælp os med at hjælpe storkene
At Storkene.dk går ind og hjælper storkeparret er helt naturligt. Vi ønsker nemlig at hjælpe storken tilbage til Danmark.  Men det koster og da vi er helt afhængige af hjælp fra vores medlemmer og bidrag fra, håber vi at lokale ildsjæle enten vil melde sig ind i foreningen eller støtte os økonomisk. Vi er en non-profit forening og den støtte vi modtager går ubeskåret til at hjælpe storken.
 
 
Skulle du være interesseret i at hjælpe os, kan du klikke her!
Se indslag fra TVSyd om storkeparret på Hjemsted Oldtidspark her


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex