Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Ung stork er strandet på Bornholm
Solskinsøen har fået sjælden gæst på besøg
Læs mere

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storke på Malta får politibeskyttelse

Den største flok storke nogensinde har passeret Malta

 

  

Lagt på Storkene.dk den 25. maj  2011
 

 

Når man i Danmark eller andre steder i Europa ser en stork, vækker det normalt glæde og er en ”aha oplevelse” for de heldige. Helt anderledes er det på Malta, hvor storken heldigvis er en meget sjælden gæst. For er man fugl, ja, så er Malta ikke lige stedet man ønsker at opholde sig. Det fik en flok på ca. 200 hvide storke at føle, da de i forrige uge passerede Middelhavsøen på trækket nordpå.

 

Ifølge Birdlife Malta, gik der ikke længe inden de første 6 storke blev skudt ned af de lokale jægere, der ser storke og andre sjældne fugle som værdifulde trofæer. De lokale ornitologer, der observerede nedskydningerne, fik dog alarmeret politiet og mobiliseret et hold af observatører, der sammen med politiet, har overvåget storkene under deres ophold på Malta. Alligevel lykkedes det jægere, at nedlægge yderligere et antal storke.  Jess Frederiksen fra Storkene.dk er naturligvis forarget over den skamløse gerning;

 

”Det er beskæmmende at man i et EU land stadig oplever at jægere slet ikke har respekt for konventionerne og at man ikke har fået bugt med de skydegale jægere. I de fleste lande hvor storken yngler, yder man et intensivt arbejde for at sikre at storken ikke går yderligere tilbage. Derfor er det meget trist at se, at de flotte og sjældne fugle ganske enkelt plaffes ned eller anskydes af skrupelløse jægere”
 
 
Anskudt stork, der måtte aflives da den ikke kunne reddes.
(Foto: Birdlife Malta)
 
 
 

Flere af de storke der blev skudt efter blev ikke dræbt, men fik skader på vinger og ben. En stork sås flyvende med benene dinglende efter fuglen og med huller i fjerene, ligesom en dyrlæge forsøgte at redde en af de anskudte storke. Desværre var skaderne så slemme, at fuglen måtte aflives.

 

Forståeligt nok ønsker Birdlife Malta, at storkene flyver videre og ikke bliver på øen. Gør de ikke det, er de i overhængende fare for at blive skudt, trods det at storkene er totalfredet og overvåges af ornitologer og politi under deres færden på Malta.

 

Den normale trækrute for storke går enten via Gibraltarstrædet fra Afrika til Europa, eller via Bosporusstrædet.

Denne flok valgte dog desværre midtervejen op igennem Italien, via Malta.
 
 

 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex