Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Ung stork er strandet på Bornholm
Solskinsøen har fået sjælden gæst på besøg
Læs mere

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Drama hos storkepar

Han-storken Emil fra Gundsølille har fået det værre

 

 

Lagt på Storkene.dk den 30. april 2010

 
 
Storken hænger med næbbet
Han-storken Emil fra Gundsølille ved Roskilde, der for et par uger siden kom slemt til skade med sit ben, har desværre fået det markant værre.
 

Jens Andersen, der har gartneriet hvor storkeparret lige nu ruger på æg, kontaktede Storkene.dk med meddelelsen om, at han-storken nu var blevet meget stille og det meste af tiden lå på sin rede og rugede. Dette er langt fra normalt, da hanstorken plejer at være den der er mest aktiv, mens hunstorken Ida ligger og ruger.  Nu var det altså helt modsat.

 

”Emils ben så meget dårligt ud torsdag eftermiddag, hvor han gik på gårdspladsen og slet ikke var sig selv” siger en synligt berørt Jens Andersen med udsigten til at storken skulle gå hen og blive meget syg her i starten af ynglesæsonen.
 
 
Så slemt ser Emils ben ud - et åbent sår og benet er hævet.
(Foto: Winnie Hansen)
 

 

Lars Juel Sørensen fra Storkene.dk kontaktede herefter dyrlæge Bjarne Østergård Rasmussen, der er specialist i behandling af syge fugle. Han blev meget bekymret ved synet af den nederste del af storkens ben. Rådet fra Bjarne Østergård Rasmussen var at sætte storken i akut behandling med smertestillende medicin og antibiotika. Men hvordan får man lige en stork til at indtage medicin? 

 

Stork på smertestillende medicin

”Igennem hele vinteren sørger familien Andersen for at passe på storkeparret og give dem mad, så de kan klare sig gennem vinteren. Fodringen af storkeparret slutter i starten af april måned, når enge og marker igen kan give storkeparret føde nok. Vi besluttede os derfor for, at igangsætte fodringen af hanstorken Emil, denne gang med den dyrlægeordinerede medicin i foderet” siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk og fortsætter;

 

”Fredag morgen, da medicinen kom, skulle vi så forsøge at lokke Emil ned fra reden. Og det var han slet ikke villig til. Han lå og trykkede sig i reden, og selvom der hoppede frøer rundt på gårdspladsen nedenfor skorstensreden, og der blev lagt lækkert foder ud til ham, så nyttede det ikke noget. Han havde kun lyst til at ligge i sin rede og skutte sig i regnen” siger en bekymret Jess Frederiksen, der måtte begive sig hjem uden at få løst sit forehavende.

 
Storkemor Ida sidder på redekanten, men Emil ligger og trykker sig på
reden. (Foto: Jess Frederiksen)
 
 

Fredag eftermiddag lykkedes det så. Storken var endelig kommet ned og det var lykkedes Jens Andersen at få storken til at indtage både smertestillende og antibiotika gemt i sit foder. Det er historisk, da det er første gang i Danmarkshistorien, at en ynglende vildtlevende stork indtager medicin.

 

Storken har nu brug for hvile og behandling i ti dage – om det så er nok til at redde storken vides ikke endnu. Det frygtes mest at der går koldbrand i benet og at fuglen hermed omkommer.
 
Ida som alenemor til storkeunger? 
Skulle dette ske, er det på et meget uheldigt tidspunkt. Æggene klækker om ganske få dage og storkene går den mest krævende årstid i møde, når der skal indsamles føde til de forslugne storkeunger.
 
Fra 2007, hvor en af ungerne holder et godt øje til storkefar
Emil, der har travlt med at pudse sin fjer! 
(Foto: Carina Christensen)

 

 

”Hunstorken kan i princippet godt udruge æggene alene, men hvis ungerne skal overleve, vil det kræve at hun får hjælp til at finde mad. Derfor bliver vi nødt til at give storken mad i form af orme, findelte fisk og anden nemt fordøjeligt mad, som de nye storkeunger kan fortære” siger Jess Frederiksen.

 

Og skulle vi komme til at tømme foreningens pengekasse, så er der ikke noget at gøre ved det. I sådan en stund vejer Danmarks eneste storkeungers ve og vel mere end penge.
 
”Men lad os håbe på, at medicinen virker og at Emil bliver rask inden ungerne kommer – det andet ville være ubærligt” slutter Jess Frederiksen.
 
Se besøg af TV-Avisen den 1. maj 2010 her

 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex