Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storkefar kom halt hjem

Hanstorken fra Gundsølille har skadet benet

Lagt på Storkene.dk den 17. april 2010

 
 
Sår på benet
Storkefar Emil kom forleden tilbage til sin mage Ida, der nu ligger og ruger på æg. Og som så mange gange før blev han hilst velkommen af Ida med lystig knebren. Men alt var desværre ikke som det plejer - han kunne nemlig ikke støtte på det ene ben.

 

”Familien Andersen, der har gartneriet hvor storkeparret yngler, bemærkede at hanstorken ikke rigtig støttede på benet. Og ved nærmere eftersyn kunne det ses, at storken havde et sår på venstre ben. Når han går på jorden halter han og når han hviler,  ja, så foregår det på et ben, noget som storke heldigvis ikke har problemer med” siger Jess Frederiksen fra foreningen Storkene.dk
 
 
 
Storken Emils sår ses tydeligt på dette foto taget af Winnie Hansen. 
 
 
 

Hvorfor storken er blevet såret vides ikke. Men Jess Frederiksen mener at der er flere sandsynlige muligheder;

 

”Storken kan have hængt fast i noget tråd på en mark hvor den har søgt føde, og dermed kommet til skade på benet.  Det er set før, at storke der eksempelvis har søgt føde i dambrug, hvor der, for at beskytte mod hejrer og skarver, er lagt et net over dammene, har fået viklet sig ind i nettet og dermed brækket lemmerne”

 

”En anden mulighed er at storken er fløjet mod højspændingsledninger, der udgår en stor fare for storke. Normalt vil det dog i dette tilfælde ikke være benet alene der tager skade, men også vingerne”

 

En tredje mulighed er, at storken er blevet anskudt.
 

”Der findes desværre idioter der, til trods for at enhver ved at storken er totalfredet, alligevel ikke kan dy sig for fristelsen. Naturligvis vil ingen jæger med respekt for sig selv - og jagt- og fredningsloven - kunne finde på at skyde efter en stork”

 

Men at der findes personer der har lyst til at skyde storke ved Jess Frederiksen desværre alt for godt;

 

”Foreningens hjemmeside bliver flittigt brugt til at søge information om storken. Og af ren og skær interesse for hvordan folk finder frem til vores hjemmeside, går vi ind imellem ind og ser på hvilke søgeord de besøgene har brugt for at komme ind på hjemmesiden Storkene.dk. I den seneste tid, kan vi se, at der har der været søgninger på ”hvordan man skyder en stork” og om man må ”skyde en stork”. Så at der findes nogen der tænker tanken, ved vi altså”.
 
Jess Frederiksen, der normalt kommer ofte og besøger gartneriet i Gundsølille, ville gerne tage forbi storkeparret, men er ligenu strandet på Færøerne på grund af flyveforbuddet;
 
"Der vil gå flere dage før jeg kommer forbi og ser hvor slemt storken har det. Lige nu sidder jeg på Færøerne, hvor forår - og storke - er afløst af sne og askestøv"
 

Storken kan dog formodentlig sagtens klare sig og såret og benbruddet skal nok heles. Men hvis storken var blevet såret i midten af maj måned, ville det kunne få negative følger for storkeungerne. Netop på det tidspunkt skal begge forældrestorke virkelig hænge i for at finde føde til de sultne storkeunger.

 

 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex