Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Nytårstork ved Susåen

Stork har taget ophold ved Susåen

Lagt på Storkene.dk den 22. december 2009 (opdateret den 31.december)
 

Den 22. december måtte Janne Hansen fra Græse Bakkeby gnide sine øjne en ekstra gang. Udenfor vinduet sad nemlig en vaskeægte hvid stork på taget!

Jeg troede knap mine egne øjne og måtte straks finde kameraet frem, så folk ville tro mig” siger Janne Hansen til Storkene.dk, der er vant til at se fiskehejren i hendes havebassin.
 
Storken her set fra Janne Hansens vindue i Græse Bakkeby (Foto. Janne Hansen)
 

Men den er god nok – det er ikke en fiskehejre – men en julestork der har lagt vejen forbi Græse Bakkeby ved Frederikssund. Og den er uden tvivl sulten og har brug for mad. Derfor opfordrer Storkene.dk til at man, hvis det er muligt, forsøger at lægge mad ud til storken. Og hvis den viser tegn på at tage føden til sig, må man gerne kontakte Storkene.dk, som så nok skal sørge for at storken får den føde den har brug for at overleve i kulden.

På det billede der er taget af storken, fremgår det ikke tydeligt om storken er ringmærket. Men der er nok højst sandsynligt tale om en stork fra Skåne, hvor man har opdræt af storke og hvor en del overvintrer i det sydsvenske” siger Jess Frederiksen der er formand for Storkene.dk

Hvis folk ser storken, er de velkomne til at henvende sig til os. Så vil vi forsøge at yde hjælp til storken.

 
- Opdateret 23.12.09
Storken er ringmærket med skånske ringe - derfor er det med sikkerhed en skånsk projektstork! Storken blev i øvrigt set ved Store Merløse omkring kl. 12.00 den 23.december.
 
Storken fotograferet på Elmevej 2 i Skibby den 22. december. (Foto: Erik Vinholt)
 
- Opdateret den 25.12.2009
Storken fra Skåne har nu sat kursen sydpå. Den blev den 24.12 set ved Rudkøbing på Langeland af Stig Nedergård. Den gik i haven og har helt sikkert været på udkig efter føde. Desværre nåede Stig Nedergård ikke at tage et foto af storken, men han kunne i det mindste dokumentere historien - sporene i sneen var der stadig.
 
- Opdateret den 30.12.2009
Så er "julestorken", der nu snart kan kategoriseres som en "nytårsstork", igen rykket nordpå. Den blev den 29. december observeret mellem Sorø og Ringsted, hvor den fouragerede på en mark hele dagen. Læs mere om storken her. Man kan håbe at den nu endelig har retning mod Skåne, så den kan komme hjem og holde nytår!
 
- Opdateret den 31.12.2009 - nytårsaften
Storken er stadig i Alsted mellem Sorø og Ringsted. Den går ikke langt fra Susåen og er nu fotograferet fra en traktor ved et landbrug. Billedet nedenfor er taget af Grethe Baagland nytårsaftensmorgen. Det er så heldigt, at man på gården er i besiddelse af minkfoder, som er en rigtig god og nærende energikilde til en sulten stork. Og at den er meget sulten er der ingen tvivl om. Hvis den ikke snart får indtaget nærende føde omkommer fuglen. 
Hvis storken bliver meget afkræftet, er det dog muligt at Falck kan indfange fuglen og få den anbragt i pleje. Et godt sted at få den i pleje ville være i Gundsølille ved Roskilde, hvor der er rigeligt med foder til det gamle storkepar Ida og Emil, samt deres unge, der overvintrer ved gartneriet hvor de har deres rede.
 
Storken her fotograferet på eng i Alsted ved Susåen den 31.december.
 
 
Artikler om denne stork
 
  
 

 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex