Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storketur til Litauen

Tag med på storketur i foråret 2015

 
 
 
Litauen - storkens paradis på jord
 
Det er ikke helt tilfældigt, at storken er valgt som nationalfugl i Litauen. For man kører ikke mange kilometer uden at se en stork enten i luften, på marken eller på en de mange storkereder der findes langs de litauiske landeveje. 10.000 par storke kan ikke tage fejl – Litauen har en underskøn og unik natur! 
 
I Kristi Himmelfartsferien 2015, vil Storkene.dk igen være vært for en tur for vores medlemmer til dette vidunderlige storkeland, hvor vi kan udstede en garanti for storke i massevis.
 
 
Turen finder sted den i dagene:
 
13. maj til den 17. maj - begge dage inklusive.
 
 
 
 
Litauen ligger omkranset af Hviderusland,
Letland, Polen og Kaliningrad.
 
 
 
Litauen huser, ifølge den seneste internationale optælling af hvid stork, den tætteste storkebestand i verden. På et område, der blot er en halv gange større end Danmark, yngler der som nævnt hele 10.000 par storke. Samme antal som man formoder ynglede i Danmark i midten af 1800 tallet. Den tætteste bestand yngler i det vestlige Litauen i det gamle tyske Memmelland, hvor ikke færre end et par tusinde storkepar holder til. Og det på et område, der svarer til godt 10 % af Danmarks areal. 
 
 
 
Storke parrer sig på  en ny rede der er placeret på en farlige litauisk elmast.
Der findes mange af den slags storkereder i Litauen
  
 
Naturen i Litauen virker på os danskere meget bekendt. Landskabet ligner umiddelbart det danske med marker og lunde, men befolkningstætheden er mindre og landbruget langt mere ekstentivt med vidtstrakte enge og usprøjtede marker.  Mange fugle, som kun sjældent ses i Danmark, stortrives stadig i Litauen, selvom afstanden til Danmark i fugleflugtslinje kun er ganske kort. 
 
Det litauiske landskab består næsten udelukkende af afvekslende morænedannelser med bakkeland, åse og israndsformationer mellem floddale, søer og moser. De centrale dele ligger lavt omkring landets største flod, Nemunas og dens net af bifloder. Mod nordvest ligger Pemaitijahøjderne og i sydøst Medininkai, der er en del af randmorænen Den Baltiske Bakkeryg. Her ligger Juozapinë (292 m), der er Litauens højeste punkt, nær grænsen til Hviderusland. Nemunas, der er sejlbar op til Kaunas, løber i et sumpet delta ud i den lavvandede og ferske Kuriske Bugt, som bortset fra et smalt udløb ved Klaipëda er afspærret fra Østersøen af den lange sandtange Det Kuriske Næs (Kurðià Nerija). Det 100 km lange Kuriske Næs er delt mellem Litauen og Rusland (Kaliningradregionen); er kendt bl.a. pga. sine vandreklitter er mål for en stigende turisme ligesom resten af Østersøkysten med brede sandstrande.
 
Levestandarden i de søvnige litauiske landsbyer er, set med vores  øjne, ganske ringe. Det er derfor helt naturligt, at Litauen fortsat arbejder intenst på at modernisere landet, herunder også landbruget. Landet har nemlig i høj grad brug for at højne levestandarden. Forhåbentlig kan flest muligt af de store naturværdier bevares samtidig med, at landets økonomi og infrastruktur får et tiltrængt løft. Efter Litauens indtrædelse i EU fik landet, er der allerede investeret massivt i genopbygningen af byerne og i udbygning af vejnet og infrastrukturer. Dette ses tydeligt når man kører på de flotte motorveje eller færdes i Kaunas og hovedstaden Vilnius, hvor gamle bygninger er renoveret og nye huse er skudt op på rekordtid. 
 
Endnu engang er det storkeeksperten Hans Skov, der vil være vores kompetente og vidende guide på turen. Hans Skov er udover at være arkæolog forfatter til den ultimative danske storkebog "Storken, en kultur- og naturhistorie. Gennem flere ture til Litauen, kender Hans Skov området vi skal besøge, særdeles godt. 
 
 
Kort om Litauens historie
 
Litauen blev første gang nævnt i historiske kilder i 1009, og blev forenet af storhertug Mindaugas i 1236. Han lod sig døbe i 1253, og det blev starten på kristendommens indførelse i Litauen. I 1387 giftede den litauiske storhertug Jogaila sig med Polens dronning Jad­wiga, og et litauisk-polsk kongerige blev skabt. Litauens storhedstid lå i slutningen af 1500-tallet med økonomisk velstand, et liberalt styre og kulturel opblomstring. Vilnius Universitet blev etableret i 1579, og med det fulgte trykning og udgi­velse af bøger.
 
 
Storhertug Mindaugas, der forenede Litauen i 1236.

Det, der begyndte som en personalunion mellem de to stater, blev en stadig stærkere integreret union med en polsk over­klasse også i Litauen. Polens delinger i 1772, 1793 og 1795 bragte størstedelen af Litauen under Rusland, og Litauen for­svandt fra land­kortet som nation indtil Første Verden­skrig.

Rusland førte en repressiv politik i Litauen og landet blev styret af russiske embeds­mænd og bønderne var undertrykte. I perio­den 1864-1904 var det forbudt at trykke bøger på litauisk og at anvende det litauiske alfabet. Rus­sisk blev undervisnings­sproget i skolerne. Russificeringen af Litauen skabte en litauisk nationalfølelse, hvorved der skete en opblomstring af litauisk kultur, tradition og sprog. Den 16. februar 1918 erklærede Litauen sig uafhængig, hvilket førte til uafhæn­gig­heds­krige imod Den røde Armé på den ene side og den polske hær på den anden side. Den nuværende hoved­stad Vilnius og området heromkring blev besat af Po­len og annekteret i 1922.

Litauens uafhængighed sluttede med Molot­ov-Ribbentrop pagten i 1939, der gjorde Litauen til sov­jetisk indflydelsesområde. Litauen blev den 15. juni 1940 besat af og den 3. august 1940 optaget i Sovjetunionen. Efter krigsudbruddet mellem Tyskland og Sovjetunionen i juni 1941 gjorde Litauen opstand mod den sovjetiske besættelse og erklærede sig uaf­hængig igen, men blev kort efter okkuperet af Tysk­land. Under den tyske besættelse blev hovedparten af den betragtelige jødiske befolkning udryddet. Mange var dog forinden blevet deporteret til Sibirien af russerne.

I 1944 tvang den røde hær Tyskland ud af Litauen, og Litauen blev igen annekteret som republik i Sovjetunionen, hvorefter 'sovjetviseringen' af Litauen fortsatte med bl.a. arrestationer og depor­tationer til følge. Fra 1944 til 1953 opererede en talstærk partisanbevægelse i de litauiske skove og landdistrikter. Op mod 10.000 frihedskæmpere menes at være blevet dræbt i træfninger med sovjetmagten. 

I 1988 dannedes reformbe­vægel­sen Sajudis, der vandt bred opbakning i befolkningen. Bevægelsens målsætninger blev hurtigt udvidet til også at omfatte genskabelsen af Litauens uafhængighed. En del af bevægelsens krav blev imødekommet af Litauens øverste Sov­jet, herunder anerkendelse af litauisk som officielt sprog, for­rang for litauisk lovgivning i forhold til sov­je­tisk lov­giv­ning og en erklæring om, at den litauiske sov­jetrepubliks ind­lemmelse i Sov­jetunionen var ugyldig. Poli­tiske partier blev tilladt, restriktio­nerne mod reli­gions­udøvelse blev lempet. Inden for kommunistparti­et var der ligeledes kræfter, der arbejdede for uafhængig­heden. I 1989 brød man med kommu­nistpartiet i Moskva, og som den første sovjetrepublik dannede Litauen et uafhæn­gigt kommunist­parti. Partiet blev senere omdøbt til Det Demo­kratiske Arbej­der­parti.
 
 
TV-tårnet i Vilnius er symbolet på Litauens frihed fra
det sovjetiske regime.

Bruddet med det sovjetiske kommunist­parti blev støttet af et flertal i den øverste litauiske sovjet, og der blev udskrevet valg i be­gyndelsen af 1990, hvor uaf­hængige kandida­ter fik mulig­hed for at deltage. Ved valget fik til­hænger­ne af uaf­hæn­gigheden et over­vælden­de flertal, og reetableringen af uaf­hængig­he­den blev erklæret den 11. marts 1990.

Uafhængigheden blev ikke anerkendt af Sovjetunionen, som iværk­satte en økonomisk blokade mod Litauen. Olie- og gasforsy­nin­gerne blev stoppet. I januar 1991, da den politiske situation i Litauen var meget ustabil, blev antallet af sovjetiske tropper kraftigt forøget. Tropperne besatte de strategisk vigtige steder som pressehuset og tv-tårnet, men deres forsøg på at vælte uafhængighedsregeringen mislykkedes.
 
 
Storkebestanden fordoblet
 
Siden Sovjetunionens sammenbrud, er storkebestanden i Litauen fordoblet, sådan at bestanden nu er på godt 10.000 par. Dette skyldes, at man er gået fra en meget intensiv drift af landbruget under sovjettiden til en mere ekstensiv driftsform efter murens fald. Dette skyldes, at de fattige litauiske bønder, ikke havde råd til at dyrke jorden så effektivt efter de fik den overdraget af staten. 
 
Dette har haft en kolossal positiv effekt på storkebestanden. I de senere år har vesteuropæiske landmænd dog gjort deres indtog i de baltiske stater og er nu ved at intensivere landbruget i visse områder af Litauen. Desuden er der investeret mange penge i det litauiske landbrug, sådan at de litauiske landmænd har kunnet indkøbe maskiner og andet moderne udstyr. Dette vil med stor sandsynlighed have en negativ effekt på storkebestanden. Forhåbenligt har Litauen lært af lande som bl.a. Danmark, om hvordan man ikke skal forvalte et lands naturrigdomme, så de undgår at ende som vi er endt her.
 
Det område vi skal fokusere på i Litauen ligger ved Klaipeda i det gamle tyske område Memelland. Vi kommer til at bevæge os tæt på floden Nemunas og besøger en lang række landsbyer der ligger langs floden.
Nemunas udspringer SV for Minsk og løber mod vest til den Kuriske Bugt lige syd for Klaipeda. En strækning på 780 km af den 940 km lange flod er sejlbar, og kanaler forbinder den med floderne Dnepr og Wisla. Den sidste del af floden - det er bl.a. her vi er - danner grænse til den lille russiske enklave Kaliningrad.
 
Og at det er her i dette område at den tætteste bestand af hvid stork i Litauen findes, ser vi hurtigt. Der er storke i hver en lille landsby vi kommer igennem.Ikke bare et eller to par, men rigtig mange. Der er så mange storke i visse områder af Litauen, at man ikke sjældent ser, at storke der har fourageret i grøfter langs hovedevejene - og endda i motorvejsrabatten mellem to motorveje - er blevet ofre for trafikken. Det er naturligvis meget tragisk, men er samtidig også et udtryk for den tætte storkebestand i et moderne samfund.
 
 
 
Ganske typisk og imponerende billede fra Litauen. Her er det langs floden Nemunas
hvor en større storkeflok søger føde under bondens markarbejde.
 
 
I den lille flække Bitenai, der ligger ved bredden af Nemumas, findes der en storkekoloni på 15-20 par storke, de fleste ynglende i gamle fyrretræer. I Nemunas delta findes øen Rusne, der mest af alt minder om Tipperne eller Værneengene, men som samtidig huser en mindre landsby. På øen yngler ca. 60 par storke på gårdenes tage, på elmaster samt i træer. På øen findes også et fugletårn, som har dansk islæt; tårnet er nemlig bygget for danske midler for 12 år siden. Udover hvid stork kan her ses bl. a. havørn, trane, engsnarre, mange sortterner, brushøns og sort stork.
 
 
Klassisk litauisk kuperet landskab.
 
 
 
Ved Grinikai, ligeledes langs floden Nemunas, yngler 8 par storke i fyrretræer på en isoleret malerisk beliggende lille kirkegård - uden kirke. Kirkegårde i Litauen er nemlig oftest placeret langt fra kirken i naturområder omkranset af store gamle træer.
 
 
Klaipeda (Memel)
Vi skal bo i den driftige havneby Klaipeda, der er den største havneby - og den 3. største by i Litauen med 193.000 indb., hvoraf 21% er russere. Byen er base for Litauens fiskerflåde og har fiskeindustri og skibsværfter. Desuden er der lidt industri og tekstilfabrikker samt en del ravkunsthåndværk. Byens fiskesektor er gået meget tilbage op gennem 1990'erne, men til gengæld har flere udenlandske virksomheder, bl.a. Philip Morris og Siemens, bygget fabrikker her. I 1996 købte Odense Stålskibsværft (A.P. Møller) skibsværftet Baltija, som nu bl.a. er underleverandør til det snart hedengange Lindøværft.
 
 
 
 
Havneparti fra Klaipeda - dette er det mest stemingsfulde kvarter i Klaipeda.
 
 
 
Klaipeda har gennem tiderne levet en omtumlet tilværelse. Memel, som byen oprindeligt hed, blev anlagt i 1252 af tyske sværdriddere som en fæsting. Byen fik købstadsrettigheder i 1254 og kom fra 1328 under Den Tyske Orden (fra 1525 under Preussen). Memel var en vigtig handelsby i 1500-tallet. Senere blev byen besat af Sverige (1629-35) og Rusland (1758-62). Efter 1. Verdenskrig kom Memel i 1920-23 under fransk forvaltning, hvorefter den blev besat af Litauen. I 1939 blev byen afstået til Tyskland og i 1945-91 blev byen sovjetisk som del af Litauiske SSR. Byen blev voldsomt angrebet under 2. verdenskrig af de russiske styrker og mange af de gamle historiske bygninger blev tilintetgjort.
 
 
 
Hyggelige cafeer i Klaipedas gamle bydel
 
 
 
Idag er Klaipeda på godt og ondt en rigtig havne- og industriby, men hvis man tager sig tid til at fordybe sig i byen er den et charmerende bekendtskab. Klaipedas mange gamle huse og små gyder ånder af atmosfære, og byens utallige museums sørger for underholdningen.

En del af det gamle Klaipeda er blevet bevaret og restaureret, så der er mange hyggelige små gader hvor man kan studere den tyske byggestil, der trods alt har været den vigtigste og mest forekommende for byen gennem historien.
 
Vores hotel hedder Park Inn Radisson og ligger tæt på havnen.
 
 
 
 
Hotel Park Inn Radisson, der ligger ganske tæt på havnen i Klaipeda
 
 
 
Foreløbigt program
 
Storkene.dk har truffet aftale med Vytautas Jusys fra den litauiske ornitoligiske forening. Vytatautas har siden barndommen interesseret sig for fugle og har i 30 år arbejdet som ringmærker i Ventes Regas. I den tid har han ringmærket over 500.000 fugle. Vytautas er den ledende feltornitolog i Litauen og en af de fremmeste fuglefotografer. Han har naturligvis et stort kendskab til det lokale fugleliv og har skrevet flere bøger om det rige fugleliv Litauen. Bøgerne kan erhverves under turen.
 
Vytautas skal, sammen med Hans Skov, guide os igennem Klaipeda regionen og med sit kendskab til lokalområdet sørger Vytautas for at vi får adgang til mange af de ejendommelige steder, som vi ellers ikke kunne se, da det er private lodsejere.
 
Udover fugle, natur og idylliske landskaber, vil Hans Skov og Vytautas Jusys vise os nogle af de mange historiske steder og bygninger der findes i området.
 
Vytautas Jusys, der sammen med Hans
Skov skal vise os storkene i Klaipeda
regionen.
 
 
13.5.15 - dag 1
 
kL. 10.40
Busafgang fra Barresøgård, Slangerupvej 29, 3540 Lynge (her er der gode gratis private parkeringsforhold)
 
Kl. 11.10
Busafgang fra turistbusholdepladsen ved Allerød Station
 
kl. 12.00
 Busafgang fra turistholdepladsen ved Høje Tåstrup Station
 
Kl. 16.30
Indcheckning på færgen i Karlshamn
 
kl. 18:00
Vi sejler fra Karlshamn til Klaipeda med DFDS færgen Lisco Optima, hvor vi indkvarteres i kahytter med dusch og wc.
 
 
 
 
 

 

14.5.15 - dag 2
 
kl. 09:00
Ankomst til Klaipeda. Morgenmaden indtages på færgen, før vi kører i land. Vi kører direkte til vores hotel, der ligger centralt i Klaipeda. På hotellet pakker vi ud inden vi mødes i receptionen til den første udflugt. 
 
Kl. 11.00
Vi sætter ud mod fugleringmærkningsstationen, hvor Vytautas bor. Han vil vise os rundt på stationen hvor vi  forhåbentlig ser en beboet storkerede. Dette afhænger dog af, om storkeparret er kommet i  år. Inden vi forlader ringmærkningsstationen, indtager vi vores medbragte frokost, hvor vi kan nyde en fantastisk udsigt over den kuriske bugt, hvori floden Nemunas udmunder. Her findes et meget rigt fugleliv.
 
Undervejs mod Rusne kommer vi forbi gamle idylliske stråtækte gårde og ejendommelige storkereder. 
 
Den lille ø Rusne, der er Litauen laveste punkt - visse steder under
havniveau.
 
Vel ankommet i Rusne, der en en mindre ø, som visse steder befinder sig under havniveau, ser vi nærmere på øens storkekoloni der findes i selve byen Rusne. Der bliver rig lejlighed til at få taget nogle fantastiske billeder af storke her. På Rusne besøger vi også et fugletårn bygget for danske midler for 12 år siden. Herefter begiver vi os tilbage til Klaipeda.
 
 
Idyllisk parti fra Rusne.
 
   
kl.17:00
Ankomst til hotellet - tid til afslapning.
 
kl.19:00
Storkene.dk er vært for en festmiddag 
 
 
Der vanker "storkekage" til vores deltagere på turen.
 
 
15.5.15 - dag 3
 
Kl.09:00
 
Dette er den store storkedag. Sammen med Vytautas kører vi til Silute og Bitenai, hvor vi bl.a. kommer til at bese en storkekoloni placeret i fyrretræer og en kirkegård i Grininkai, der udover grave, huser en koloni af ynglende storke. Vi kommer også forbi de hyggelige byer Ruskai og Plaskai med storkereder på byernes kirker.
 
Den hvide storks sorte fætter
- sort stork, kan vi være
heldig at opleve.
 
Ved Sovetski kommer vi til at kigge ud over floden Nemunas og ind over grænsen til Rusland (Kaliningrad).
 
Det er også i dette område vi kommer til at se en en enorm koloni af ynglende storke. Kolonien er på mindst 50 storkepar der yngler i fyrretræer sammen med yderligere 30-40 par fiskehejrer. Selv efter litauiske forhold, er dette noget ganske særligt. Se billeder af kolonien her
 
 
Koloni af både hejrer og storke - side om side. Der venter mindst 50 par!
 
     
Ud over den hvide stork, kommer vi med stor sandsynlighed til at se den sorte stork.  Og selv om turen primært drejer sig om storke, så vil der som altid være noget for enhver smag. Vi kommer på denne dag til at opleve en del, for os danskere, meget sjældne fugle såsom:
 
Citronvipstjert
Vandsanger
Nordisk lappedykker
Rød og sort glente
Lille skrigeørn
Engsnarre
 
og mange flere..
           
Lille skrigeørn - en art vi sandsynligvis støder på.
 
 
kl.17:00
Vi returnerer til hotellet. Herefter er resten af eftermiddagen fri disposition.
 
kl.19:00
Middag på hotellet
 
16.5.15 - dag 4
 
Kl.10:30
Efter morgenmad tjekker vi ud og forlader hotellet.
Da øl og spiritus samt tøj er meget billigt i Litauen, gør vi holdt i ca. 2 timer ved et større shoppingcenter i Klaipedas udkant. Der bliver således tid til at proviantere, før vi sætter ud på vores erskursion til de omkringliggende landsbyer.
 
Vi vil ligeledes bruge tid på den gamle bydel af Klaipeda, der som nævnt tidligere blev voldsomt ramt i slutningen af 2. verdenskrig, og kun ganske lidt står tilbage.
 
Kl. 20:00
Afgang med færgen fra Klaipeda til Karlshamn.
 

 

17.5.15 - dag 5

 
Kl.08:00
Ankomst til Karlshamn. Vi fortsætter videre til Sjælland
 
Kl.11.00 
Omtrentlig ankomst til Høje Tåstrup Station. Herefter fortsættes til Barresøgård og Allerød Station.
 

  

Pris
 
* Kr. 3300 kr pr. person i dobbeltværelse og 2-sengskahyt på færgen
Kr. 3000 kr pr. person i enkeltværelse og couchette (4-sengskahyt) på færgen
 
Hertil kommer det til enhver tid gældende olietillæg, der per december 2014 udgør 45 kr. pr. person.
 
* Bemærk at der kun er få to-sengskahytter til rådighed. Der gælder først til mølle princippet.
 
Prisen er eksklusive morgen- og aftensmad på færgen. Det kan oplyses, at morgenmadsbuffet koster 45 kr pr. person og aftenbuffet koster 97 kr.
 
Bemærk at turen kun er for medlemmer af Storkene.dk
 
Ønsker du at deltage på turen, kan du her erhverve dig et medlemskab af Storkene.dk
 
Depositum på kr. 500,00 indbetales ved bestilling. Restbeløb indbetales senest den 1. april 2015. Skulle turen blive aflyst tilbagebetales depositum. 
 
 
Prisen inkluderer:
 

·      Bustransport

·      Kaffe, te og kage på turen til Karlshamn - på udflugterne i Litauen sørger Storkene.dk udelukkende for kaffe og te. Drikkevarer kan købes på bussen.
·      Færge t/r inklusive kahyt med dusch og wc.

·      Hotel med helpension (morgen, "lunchbag" og aftensmad). Bemærk at middagen kun er inklusive saft og vand til maden. Vin, øl og sodavand er for egen regning.

·      ”Ryste sammen” arrangement  og festmiddag den første aften på hotellet og fællessang.

·      Alle udflugter med kompetent guidning af storkeeksperten Hans Skov.

 

Sidst, men ikke mindst, er der som sædvanlig lagt op til tur, hvor hovedvægten er på hyggeligt uformelt samvær med andre natur- og kulturinteresserede - altsammen med storken i centrum.
 
Tilmelding:
 
For yderligere information om turen kontakt Jess Frederiksen på storkene_dk@yahoo.dk
 
For tilmelding til turen kontakt da Merete Carøe - storkekasserer@gmail.com
 
 
Huskeseddel
 
  • Husk at medbringe pas!
  • Visse steder, på private parceller hvor vi skal se og fotografere ejendommelige storkereder, kan vi komme ud for at, at der kræves lidt småpenge af os. 
  • Området vi kommer til at befinde os i igennem dagene er meget afsidesliggende. Derfor har vi arrangeret en turmadpakke til alle, som udleveres efter morgenmaden. Der er toilet i bussen og vores chauffør har lovet os at det kan bruges! Men vi stopper alligevel efter behov, så man kan få rettet benene ud. På turen fra Sjælland til Karlshamn, vil der kun være et stop på ca. 30 minutter. Dette af hensyn til tidsplanen.
  • Øl og vand kan købes i bussen.
  • Stikkontakter er de samme som i Danmark, så der er ikke brug for adaptorer
 
  
Nyttige links:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
________________________________________________________________________
 
 
Litauen (Landefakta)
25632851.601.png 25658153.601.png
Dansk navn Litauen
Lokalt navn Lietuvos Respublika
Engelsk navn Lithuania
Uafhængighed 1991
Areal 65.200 km2
Indbyggertal (2007) 3.590.000
Hovedstad Vilnius
Sprog litauisk (off.), polsk, russisk, andre
Befolkning litauere 84%, polakker 7%, russere 6%, hviderussere og ukrainere 2%, andre 1%
Religion katolikker 72%, russisk ortodokse 3%, protestanter 1%, andre (bl.a. baptister, muslimer, jøder) 24%
Møntenhed Euro
Møntkode LTL
Nationalitetsmærke til biler LT
Nationalitetsmærke til fly LY
Internetdomænenavn .lt
BNP pr. indb. (2007) 4838 $
Middellevetid (2007) mænd 66 år, kvinder 78 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007) 0,857
Indeks for levevilkår (position) 41
 
  


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex