Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Ung stork er strandet på Bornholm
Solskinsøen har fået sjælden gæst på besøg
Læs mere

Stork er strandet på Vestsjælland
Stork på vej mod syd har fået kolde fødder
Læs mere

Smedager storkene har forladt Sønderjylland
Turen går mod Afrika
Læs mere

Efterårstegn: Storken er fløjet - og kommet
Flere tegn på efterår i naturen
Læs mere

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Tilbagegang for storken i 2009

Dårligt vejr kostede mange storkeunger livet

 
 
Lagt på Storkene.dk den 28. oktober 2009
 
 
Skidt år for storken
 
Ikke blot i Danmark, hvor vi som bekendt kun har et enkelt ynglende par hvide storke, har sæsonen været sløj. Også i vores meget nære nabolande har det det en skuffende sæson for storken. Både i Slesvig syd for grænsen og i Skåne gik mange storkeunger til på grund af meget og langvarig regn midt i juni.
 
Hans Skov har, som DOF artskoordinator for hvid stork, opgjort sæsonen. Vi bringer her et fyldigt uddrag af den nedslående rapport.

 

Danmark
Storkesæsonen begyndte i 2009 med en strejfstork, der d. 28/3 blev set i Kolding Ådal. Der blev tidligere på året set storke i Hvedstrup-Gundsølille området vest for København og et par andre steder, men disse storke er med sikkerhed ikke storke der har været på træk, men lokale overvintrende fugle (storkeparret i Gundsølille, skånske projektstorke og en overvintrende stork fra Slesvig-Holsten).
 
Frem til midten af april var det dog kun ganske få storke, der besøgte landet. Herefter kom det sædvanlige forårsrykind, der først klingede af midt i juni. De største storkeflokke er her angivet med sted og dato:
 
10 storke i Skagen d. 26/4
8 storke i Studsgård, Vestjylland d. 25/4 og Hadsund d. 30/4
7 storke ved Stubbe Sø, Djursland d. 4/5.
7 storke ved Gerding i Nordjylland d. 19/5.
6 storke ved Gedser; Kolding Mylund i Nordjylland og Egå ved Århus i dagene 19-23/5.
5 storke ved Aulum i Vestjylland d. 14-18/5.
 
Nogle af flokkene er naturligvis de samme fugle set forskellige steder. Antallet af omstrejfende storke var langt under det normale, som typisk ligger på godt 200 strejfstorke årligt. I 2007 var tallet f.eks.ca. 220 storke, mens 2008 bød på usædvanlig mange omstrejfende storke med ca. 346.  
 
 
 
 

Storkegruppen udbedrede flere storkereder i løbet af marts-april. Den gamle storkerede i Vegger måtte pga. forfald fornyes. Storkerederne i Skjern, Tarm og Borris blev istandsat og en ny storkerede blev opsat i Lønborg, men lige lidt hjalp det, for der var slet ingen storkebesøg på disse reder. Det nærmeste var en trækkende stork over Lønborg d. 12/4. Denne stork var den eneste, der overhovedet blev set i dette område i 2009. Skuffende når man tænker på at 2-3 storke opholdt sig i Skjern Å området i lang tid i 2008

 

 

Årets resultat blev 1* par storke og 1 flyvefærdig unge.

 

 Gundsølille**         Par der overvintrer

 

*  1 par, der ikke er af vild proveniens

 

         **Begge storke stammer fra det skånske storkeprojekt.

 

Gundsølille på Sjælland var det eneste sted med bofaste storke. Parret påbegyndte æglægningen ca. 1/4 i den nye storkerede, der er hævet et stykke over skorstenen på et nyt redestativ. Parret udrugede 3 unger, men den ene døde 3 uger gl. To unger kunne ringmærkes d. 6. juni.
 
 
Ringmærkning mens der endnu var 2 storkeunger i reden. For flere fotos klik
på billedet eller her. (Foto: Mik Eskestad)
 
 
En uge efter omkom den mindste af ungerne af nedkøling efter det havde regnet 110 mm på 1½ døgn. Den sidste unge fløj fra reden først i juli. Denne unge er siden blevet hængende i områdetsammen med forældrefuglene. Det ses ofte at enlige unger ikke formår at trække bort på egen hånd. Fire af dette storkepars unger fra tidligere sæsoner er aflæst denne sommer. Fra juni til 1/10 holdt en unge fra 2004 (Astrid 1A84) kuldet til i Hillerød området. Forinden blev storken aflæst i Flyinge i Skåne. Denne stork var i 2008 ynglefugl i Holzacker nær den dansk-tyske grænse. Den 3-5/10 blev den set i Eskilstruppå Falster under trækket syd på. Noget sent den besluttede sig for at trække syd på.
 
 
Storken Astid (1A84) poserede i Eskilstrup på Falster.
(Foto: Claus Hansen)
 
 
I Sydslesvig i Sofienhamm NV for Rendsborg fik en unge fra 2005 kuldet 2 unger på vingerne. Den ynglede også der i 2008. I Hohenhörn i Ditmarsken ynglede en unge fra 2006 kuldet. Desværre døde de to unger af nedkøling pga. vedvarende regn d. 11/6. Nær Braunschweig i Nedersaksen ynglede endnu en unge fra 2005 kuldet med succes.

 

Ud over de nævnte storke er tre ynglestorke med danske ringe aflæst i Sydslesvig denne sommer.
 

Nedgang syd for grænsen
2009 synes at have været et skidt år for storke hørende til den østlige trækrute. Der meldes om færre par og færre unger fra Estland i nord til Rumænien i syd. I f.eks. Slesvig-Holsten faldt antallet af vilde storkepar fra 229 par i 2008 til 204 par (et fald på 10,9 %). Hertil skal lægges 45 fritflyvende storkepar til, der har en baggrund, der kan minde om Gundsølille storkeparret, så det totale antal par bliver 249 par. Desværre medførte det regnfulde og kølige vejr omkring 11/6, at mange storkeunger døde i de nordtyske storkereder pga. nedkøling. De 249 storkepar fik kun 314 unger på vingerne, hvilket kun er 1,26 unge pr. par. I storkelandsbyen Bergenhusen 48 km syd for den dansk-tyske grænse fik 16 storkepar kun 17 unger på vingerne.
 
 
Slesvigske storke følges via satellitsendere.
(Foto fra Nabu.de)
 

 

3 ynglestorke fra Slesvig-Holsten blev mærket med satellitsendere i Linden-Pahlkrug i Ditmarsken og Eddelak i Holsten. Siden har man dagligt kunne følge deres færden. Først i yngleområdet hvor man kunne følge med i hvor de søgte føde og siden på trækket. En stork fra Eddelak er trukket til det centrale Spanien hvor den har sit vinterkvarter. De to andre fra Linden-Pahlkrug og Eddelak er begge via Østeuropa og Mellemøsten trukket til Sudan og videre til Tchad, hvor de nu opholder sig. Storkene (Hobor; Gertrud og Helmut) kan følges på hjemmesiden NABU.DE  
 
Links anvendt til denne artikel:
 
 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex