Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storkeunge æder 40 cm gummiliste
Overlever på mirakuløs vis fordøjningen af fremmedlegemenet
Læs mere

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storkeunge vil ikke trække sydpå

Den ensomme danske storkeunge har ikke lyst til at forlade Sjælland

Lagt på Storkene.dk den 16. september 2009
 
Tiden for storkenes borttræk er ved at indfinde sig. For selv om det stadig er forholdsvis lunt og solrigt, er dagene nu kortere og nætterne kølige. Om ganske få uger vil padderne gå i hi og insekterne og småkravl dø. Derfor vil der være småt med føde storkene, der dog endnu for en tid sagtens kan klare sig med den føde enge og marker kan tilbyde.
Men storkeungen Nina fra storkereden i Gundsølille ved Roskilde, der overraskende overlevede det heftige regnvejr i midten af juni måned, har stadig ikke til sinde at vende næbbet mod sydligere himmelstrøg. Den sover stadig hver nat på sin føderede og vil helst have reden for sig selv. Storkemor og storkefar bliver nemlig smidt væk fra reden så snart de prøver at sætte benene på reden.
”Under normale omstændigheder har storkeungen nogle søskende at trække med, hvilket formentlig gør de unge førstegangstrækkende storke mere trygge. Men i år har storkeungen kun sig selv og mangler så modet til at forlade den trygge rede tæt på sine forældre” siger Jess Frederiksen, der dog håber storken trækker bort.

”Det er set før at storkeunger i samme situation har haft problemer med at trække bort. I Fovslet ved Kolding drev Dansk Ornitologisk Forening tidligere en plejestation for tilskadekomne storke. Storke der af en eller anden årsag ikke kunne flyve, fik her mulighed for at yngle. Her oplevede man ligeledes, at storkeunger, der var kommet til verden alene, ikke trak bort det år de blev klækket. Det var dog ikke sådan, at storkene havde mistet trækinstinktet. De trak nemlig blot sydpå året efter, hvor der så var nogen at trække sammen med – så helt mistet håbet har vi ikke”.

Såfremt storken skulle vælge at overvintre, vil Storkene.dk naturligvis sørge for storkeungens ve og vel. Den vil så komme til at indgå i vinterfordringsprogrammet på gartneriet i Gundsølille.
 
I juni mens storkeungen Nina stadig kunne holde ud at have sine forældre ved sig på
reden! Den tid er slut.
(Foto: Merete Carøe)
 
 
 
Stork i Nordsjælland
En af Ninas halvsøskende holder dog også til på Sjælland. Det er storken Astrid, der har opholdt sig i Nordsjælland det meste af sommeren, der nyder det lune sensommervejr. Astrid er klækket i reden ved Gundsømagle Sø i 2004 og har samme forældre som Nina. Astrid var i 2007 meget længe om at beslutte sig for at trække sydpå og først hen under jul drog den bort. Siden da har den ikke været tilbage i Danmark, men har opholdt sig syd for grænsen hvor den tilsyneladende har ynglet i Sydslesvig. I år har den dog været i Danmark siden starten midten af juni, hvor den åbenbart har forelsket sig i Nordsjælland.
Storken Astrid fotograferet i 2007 hvor den gjorde et stop ved Sakskøbing på Lolland
under turen sydpå.
(Foto: Freya Anduin)
 
”Det kunne naturligvis være fint om denne stork kunne flyve ned til Gundsølille ved Roskilde og slå sig sammen med den ensomme storkeunge så den fik en at trække bort sammen med, men det er nok for meget at håbe på” siger Jess Frederiksen.
 


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex