Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Storkeunger på vej i Jylland og mulig sensation på Sjælland
Glæde i både Sønderjylland og på Midtsjælland!
Læs mere

Giv agt - STORKE på vejen!
Danmarks eneste ”storke advarselsskilte” opstilles i Aabenraa Kommune
Læs mere

Sønderjylland har igen ynglende storke
Storkeparret i Smedager er gendannet
Læs mere

Udsigt til flere storkepar i 2017
Ikke mindst Sønderjylland kan se frem til fordobling af storkepar
Læs mere

Fire beboede storkereder i Danmark
To nye beboede reder i Viborg er en sensation
Læs mere

Storketur - Bei der Elbe
Mød forsommeren og storken i det østlige Tyskland
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Danmarks eneste storkeunge flyvetræner - og får navn

Den overlevende storkeunge vokser og vokser

 
Lagt på Storkene.dk den 28. juni 2009
 

Uvejr gav udbredt storkedød - kun en dansk storkeunge klarede skærene

Uvejret for to uger siden var ikke bare skæbnesvangert for en af de to danske storkeunger. Også i Skåne gik uvejret hårdt ud over mange af storkeungerne.

 

Det tegnede ellers til at blive en rimelig sæson, med en god ungeproduktion. Men regnvejret krævede også her sine ofre, hvilket desværre bevirker at meget få storke bliver flyvedygtige i 2009 i Skåne.

Syd for grænsen, i Slesvig Holsten, var regnvejret knap så slemt som i det østlige Danmark og Skåne. Alligevel betød det dog også her død for nogen af de mange storkeunger.

 

For meget og for lidt

Vejret har i foråret og forsommeren været præget af for meget og for lidt. Først var det alt for tørt, hvilket betød at det var svært at finde føde, og at frøer, orme og snegle var få. Dette har også betydet, at frøerne har fået ganske lidt yngel, da vandhullerne er tørret ud inden haletudserne er blevet til frøer. Dette får betydning for storkenes fødegrundlag de kommende år.

 

Den 11. juni satte syndfloden så ind. Det regnede fra torsdag middag til lørdag morgen og da temperaturen blot var omkring 12 grader, fik det katastrofale konsekvenser for storkeunger på Sjælland, i Skåne og altså også i Slesvig Holsten. De omkom ganske enkelt i hobevis. Så vejret er simpelthen gået fra den ene yderlighed til den anden og kan i begge tilfælde være en dræber!

 

Storkeungen måtte have et navn
Til trods for de dårlige odds har den eneste overlevende storkeunge fra storkereden i Gundsølille nu vokset sig stor og er begyndt at tage de allerførste vingeslag. Storken hopper og basker med vingerne, men tager trods alt ikke springet ud over reden endnu. Vingerne bærer nemlig ikke fuglen endnu.
 
 
Storkeungen i Gundsølille tager de første vingebask, mens storkefar holder vagten!
(Foto: Merete Carøe)
 
 
"Om et par uger tager storken den første korte flyvetur. Den første tur vil dog være ganske kort og ikke længere end storkeungen sikkert kan komme tilbage på reden igen" siger Jess Frederiksen, der sammen med resten af bestyrelsen i Storkene.dk spenderede det meste af søndagen under storkereden. Det var nemlig her sommerens bestyrelsesmøde afholdtes.
 
"Bedre og mere inspirerende sted at holde møde for en storkeforening findes vist ikke. Storkene fløj frem og tilbage for at fodre storkeungen og storkeungen tog som nævnt nogle af de første vingeslag mens vi sad under reden" siger Jess og fortsætter;
 
"Inspireret af stemningen fik vi ideen om at storkeungen skulle have et navn. Storken var jo bare et upersonligt og meget lidt romantisk nummer - dvs. det nummer metalringen på benet angiver. Og da vi var enige om, at der var en person vi specielt kunne takke for at vi trods alt sad og kiggede op op en flot storkeunge, var navnet ikke svært at komme på. Uden storkerede, ingen storkeunge. Derfor valgte vi at kalde storken for "Nina", opkaldt efter Nina Stork, der kom storkeparret til undsætning i oktober 2008 og uden tøven skænkede storkeparret den flotte solide rede". Nina er jordemoder og driver fertilitetsklinikken StorkKlinik i København.
 
I slutningen af august vil Nina så drage ud på den farefulde færd mod varmere himmelstrøg for forhåbentlig om et par år at dukke op i Danmark igen.
 
Læs mere om Nina Stork og hendes støtte til storkeparret her!


STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex