Forside    Sitemap    Printvenlig udskrift             
   Om os
   Projekter
   Om storken
   Sponsor
   Links
   Kontakt
   Cookies
Storkene i Danmark

Nyheder

Storketur til Spanien
Creme de la Creme turen for storke-og naturelskere
Læs mere

Skidt år for storken i Nordeuropa
5 æg blev til en storkeunge i Sønderjylland
Læs mere

Jyske storkeunger ser dagens lys
Med unger i reden, starter en meget spændende tid
Læs mere

7 æg blev til 2 storkeunger
Ringmærkning af sjællandske storkeunger - og storkeunger på vej i Jylland
Læs mere

Boom af storke over Danmark
Varmen har trukket mange storke ind over hele Danmark
Læs mere

Vis flere nyheder


   
Velkommen til STORKENE.DK

Storkeunge død af kulde

Fra idyl til tragedie på blot en uge

 

 
Lagt på Storkene.dk den 13. juni 2009
 
Det seneste døgns ekstreme regnvejr og kulde, har på tragisk vis taget livet af en af de to storkeunger i Danmarks eneste beboede storkerede ved Roskilde.

 

Det lovede ellers godt, da storkeungerne i sidste uge blev ringmærket siger Jess Frederiksen, der er meget ked af tragedien.

”Det var nogle meget flotte og store unger der i sidste weekend fik ringe. Hans Skov, der stod for ringmærkningen, forventede ikke at der ville være problemer med at få storkeungerne flyveklare. Ungerne havde fået en rigtig god størrelse og var velpolstrede. Men det meget ekstreme regnvejr har været en rigtig dræber for mange dyreunger, der ganske enkelt fryser ihjel”

 

Allerede fredag morgen fik Jess Frederiksen bange anelser. På det tidspunkt havde det allerede regnet i 18 timer og med udsigt til endnu en hel dags regn, ville det blive meget kritisk i reden. Fredag aften var der ikke længere tegn på liv i reden, og ingen aktivitet fra de voksne fugle. Lørdag morgen kunne Jens Andersen, der bor ved siden af storkereden, melde til Storkene.dk, at de voksne storke var der, og at de forsøgte at fodre ungerne. Men der et tilsyneladende kun den ene storkeunge der er lidt liv i endnu.
 
De to flotte storkeunger under ringmærkningen den 6. juni 2009.
(Foto: Mik Eskedstad, JP)  - klik på foto for flere billeder.
 
 
Hans Skov fremviser en af storkeungene efter ringmærkningen.
(Foto: Winnie Hansen) - klik på foto for flere billeder.
 
 

”Det er virkelig en sørgelig begivenhed der er indtruffet. Dette var som sagt det eneste kuld storkeunger i 2009 og de første storkeunger i Danmark siden 2007. Storkeparret har opfostret 15 storkeunger siden 2004, og selvom det er naturens gang, kan man ikke lade være med at være meget ked af det” siger den magtesløse og slukørede storkeentusiast Jess Frederiksen.

 

Det næste døgn vil vise, om det gamle storkepar så kan tage på ufrivillig sommerferie og begynde at tænke på sig selv, efter at have haft meget travlt med at fodre deres unger siden starten af maj, hvor æggene klækkede. Eller om de formår at holde liv i den sidste afkræftede unge.
 
 
 
* Opdateret kl. 19.30
Storkeungen der overlevede regnvejret, har det nu godt og er meget aktiv i reden. Det oplyser Jens Andersen fra gartneriet i Gundsølille, der i løbet af eftermiddagen har set den overlevende unge modtage det mad de voksne storke gylper op til den. Dermed ser det ud til, at storkeungen er kommet sig så meget, at den nok skal klare det. Det eneste der ikke må ske inden for den næste uge, er en gentagelse af gårdsdagens voldsomme regnskyl.
 
 
 
 

 

 



STORKENE.DK          Tlf:     Storkene_DK@yahoo.dk
powered by webex